Vil virksomheden – eller måske endda hele kommunen – være en del af den bæredygtige tankegang, der bliver så bydende nødvendig i fremtiden? Og ønsker I at gøre noget godt for både miljøet, byens borgere og det arkitektoniske islæt i byen? Så er grønne tage måske næste punkt på dagsordenen.

BUUS anlægsgartner er eksperter i grønne tage, og med “græs på taget” kan I forebygge følgerne af kraftige regnskyl og pludselige skybrud samt skabe et grønt miljø for byboerne.

60.000 m2 sedumtag giver stor ekspertise

Siden de grønne tage begyndte at vinde indpas i Danmark, har BUUS anlægsgartner været i gang. Dags dato har vi etableret mere en 60.000 m2 sedumtage i hele landet, og med en fast projektleder på alle opgaver sikres det, at vi altid er opdateret på nye materialer og metoder inden for området.

Regnvandshåndtering

Klimaændringer og øgede nedbørsmængder gør det nødvendigt, at spekulere i nye metoder til regnvandshåndtering. De grønne tage er en unik mulighed for at håndtere regnvand på bæredygtig vis, og med de rette produkter er det i dag muligt, at tilbageholde helt op til 80 % af regnvandet, hvilket aflaster kloaksystemerne betydeligt.

Temperaturkontrol

I et land med store temperaturforskelle fra sæson til sæson er det vigtigt med god temperaturregulering. Grønne tage er meget effektive på dette område, da taget om vinteren fungerer som isolering og dermed holder på varmen i bygning. Om sommeren får solens stråler til gengæld vandet i jorden til at fordampe frem for at opvarme taget, og den såkaldte “urban heat island” reduceres væsentligt.

Urban diversitet

Store arealer med grønne tage er med til at understøtte virksomhedens og byens grønne profil og kan danne grobund for smukke og arkitektoniske byggerier. Grønne tage skaber et behageligt og varieret miljø for de mennesker, der bor og arbejder i byerne, og virksomheder så vel som kommuner kan derfor med fordel overveje grønne tage som et element i den bæredygtige omstillingsproces, vi befinder os i.

About The Author

Related Posts